Om os

Keep On Travel – Oplevelser i Sydamerika!

Det er vores drøm at give jer oplevelser, der er så specielle og fantastiske, at I husker dem hele livet.

Den mulighed findes i Sydamerika, hvor der er masser af fantastisk natur, uberørte steder og fascinerende kulturer. Da der stadig er få turister, har vi derfor skabt Keep On Travel, så vi kan tilbyde jer rejser, som ingen andre tilbyder.

Vores rejser er helt specielle, fordi de giver jer masser af aktiv involvering med lokalbefolkningerne, tager jer til steder, som kun få har været og giver jer oplevelser som kun få har haft.

Med Keep On Travel kan du komme tæt på indianerne i Amazonas, overnatte hos lokalbefolkningen ved Titicacasøen, male din egen kaffe i Colombia, ride med gauchos på den argentinske pampas, sejle til Antarktis m.m.

Men det er ikke kun vores rejser, der er unikke. Som så mange andre rejsebureauer er Keep On Travel skabt af glade rejseentusiaster, men vi er samtidigt en ejerkreds af professionelle folk med mange års erfaring inden for både rejser, kommunikation og finansiering. Det sikrer jer at I får de bedste og mest trygge oplevelser – og at I kommer sikkert hjem igen.

Vi forsøger så vidt muligt at skabe bæredygtig turisme. Det betyder, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre os, at de steder I besøger bevares så uberørt som muligt samt at lokalbefolkningen bliver fair aflønnet. Vi bruger altid lokale samarbejdspartnere, som til hverdag bor og lever på vores destinationer, og som derfor ligger inde med en viden, som kun lokale har.

På vores hjemmeside kan I finde inspiration til rejser i Sydamerika. I kan vælge at tage rejserne som de er, eller vi kan sammensætte lige præcis den rejse, I har lyst til. Kontakt os helt uforpligtende og få et tilbud på en rejse eller en snak om, hvad der er af muligheder. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser i Sydamerika.

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram