Rejs med dansk rejseleder

Denne rejse tager jer til Costa Rica, hvor I ser de fleste af landets mange seværdigheder. Vi har reserveret plads på lækre hoteller, og der er flere middage inkluderet i prisen. I kommer til at opleve fantastisk natur og I kommer tæt på costaricanerne. Costa Rica blev opdaget af Columbus og hans folk i 1502. Da de mødte de indfødte, bar de guld om halsen, og derfor døbte de landet Costa Rica, som betyder den rige kyst. Columbus’ folk håbede på at finde guld i landet, men i stedet fandt de ufremkommelige egne med mangfoldig natur og et rigt dyreliv. I syd er der sumpet regnskov, hvor krokodillerne ligger på lur i floderne. Ved kysterne holder surferne til med deres farvestrålende brædder. Under vandet hersker hajer og djævlerokker. Og mod nord er der majestætiske vulkaner og enorme skove, hvor tågen ligger som et luftigt lagen over skovens pumaer og papegøjer. Overalt i Costa Rica vil du se floder, bække og åer fosse igennem landet. Disse floder kaldes for landets “blodårer” og sørger for at holde landet frodigt, og at vandet i hanerne kan drikkes over hele Costa Rica.

 

Pris per person i delt dobbeltværelse: 23.495 kroner.


Kommende afgange

Afrejse Hjemkomst Antal dage Status




Afventer den nuværende Corona-pandemi 12  dage

 

  Kontakt os: 2464 0630 admin@keepon.travel

 

DAG 1: Velkommen til Costa Rica!

Efter en lang flyvetur ankommer I til lufthavnen i San José.

Lufthavnen ligger 17 kilometer nordvest for  i hovestaden i byen Alajuela. Lufthavnen hedder officielt Juan Santamaría, efter en kendt soldat der blev dræbt i kampen mod amerikanerne i 1856. Jeres guide sørger for transport til hotellet og hjælper ved check-in på hotellet.

Indkvartering Park Inn 4*




DAG 2: Tæt på San José

Efter morgenmaden begynder rundturen i San José.

Besøget starter i den gamle bydel, hvor der fortsat findes mange bygningsværker fra den spanske kolonitid. Her besøger I blandt andet Mercado Central, hvor I introduceres til de mange kendte og ukendte tropiske frugter, der findes i overflod i dette rige landsbrugland. Senere tager I til Plaza del Cultura, hvor I besøger Det Præ-Colombianske Guld-museum, Det Nationale Teater, og får et indtryk af Costa Ricas lange og levende kulturhistorie. Jeres guide viser jer derefter bymidtens andre seværdigheder, før I får et par timer for jer selv i denne smukke by.

Indkvartering Park Inn 4*
Måltider: Morgenmad




DAG 3: Tortuguero National Park

I dag rejser I til den fortryllende Tortuguero National Park.

I kører til La Pavona-molen gennem det bølgende landskab med store bananplantager og små lokale bysamfund. Fra La Pavona begynder I jeres 1,5 times sejltur gennem floden, laguner og kanaler i Tortuguero National Park, inden I ankommer til jeres hotel. Efter frokost besøger I byen Tortuguero, og resten af ​​dagen fri til at slappe af og nyde hotel Laguna Lodge’s mange faciliteter. Lodgen er bygget på en smal tange, 650 meter bred, mellem Tortugueros hovedlagune og Det Caribiske Hav. Værelser, reception, restaurant, bar og svømmebassiner er fordelt midt i et 6 hektar stort område med vidunderlige haver og med en fantastisk udsigt over lagunen og med direkte adgang til stranden.

Indkvartering Laguna Lodge
Måltider: Morgenmad, frokost og middag




DAG 4: Tortuguero National Park i båd

Efter morgenmaden tager I på en mindre vandretur på hotellets egne stier ind i regnskoven, hvor I forhåbentligt ser nogen af junglens mange dyr. Biodiversiteten er enorm i Costa Rica, og der er mange fugle, insekter og pattedyr I kan være heldige at se eller høre på vores vandretur.

Efter frokost har I fri til at nyde hotellets omgivelser, inden I sidst på eftermiddagen tager en bådtur gennem parkens indsnævrede kanaler. Tortuguero National Park er berømt for at være levested for hele syv arter af skildpadder, en stor mangfoldighed af krebsdyr og mange arter af ferskvandsfisk. Sejlturen er en fantastisk naturoplevelse, hvor I kommer helt tæt på naturen.

Indkvartering Laguna Lodge
Måltider: Morgenmad, frokost og middag




DAG 5: Arenal vulkanen og chokoladetur

I dag skal I til Arenal. I rejser retur gennem Tortuguero’s kanaler for at nå molen i La Pavona, hvor jeres landtransport venter på jer. Vores erfarne chauffører tager jer mod de nordlige sletter, og undervejs ser I mange forskellige plantager med frugter, grøntsager og prydplanter. Området er også kendt for sine mange kvægbedrifter der producerer bæredygtigt oksekød. På vejen stopper I ved en restaurant i byen Guápiles, hvor I får en typisk costaricansk frokost. Efter frokost stopper I i den lille by Sarapiqui, hvor I kommer på en chokoladetur på en af de mange plantager, hvor der dyrkes kakao, og I ser, lærer om og ikke mindst smager vidunderlig chokolade. Ved eftermiddagstid når I byen La Fortuna, hvor I ser den imponerende vulkan ”Arenal”, der fremstår skarpt mod den blå himmel.

Indkvartering Montaña de Fuego 4*
Måltider: Morgenmad og frokost




DAG 6: Arenal Volcano National Park

I dag skal vi udforske naturen omkring den imponerende vulkan, der står som et evigt pejlemærke mod himlen. Vulkanen er 1.657 meter høj og er i dvale igen efter at den var aktiv fra 1968 til 2010. Nationalparken byder på mange spændende hikes og vores guide tager os med på “Lava Trail 1968”, hvor han fortæller om vulkanen, de lokale planter og om de mange spændende fuglearter der findes i Costa Rica. Derefter går turen til La Fortuna, hvor vi spiser frokost, inden vi tager tilbage til hotellet. I den sene eftermiddag tager vi til det berømte Tabacón Thermal Hot Springs, hvor vi nyder livet et par timer inden vi spiser en overdådighed middag i “skyggen” af Areanal.

Indkvartering Montaña de Fuego 4*
Måltider: Morgenmad og middag

 




DAG 7: Rincon de la Vieja

Jeres destination i dag er Rincón de la Vieja Volcano National Park, der ligger nord for Guanacaste-provinsen. Rincón de la Vieja er en vigtig destination for økoturismem i Costa Rica, hvor hovedattraktionen er vulkanen Rincón de la Vieja . Under turen til nationalparken ser I den smukke natur, der kendetegner denne del af landet, og I passere gennem typiske byer, hvor vi naturligvis gør stop for at strække benene med jævne mellemrum. Kort inden ankomsten besøger vi Liberia, den lokale provinshovedstad hvor I får en kort guidet tur, så I også oplever livet i en mindre by.

I har fri eftermiddag til at nyde hotellets flotte faciliteter.

Indkvartering Hacienda Guachipelin 3*
Måltider: Morgenmad

 

 




DAG 8: Rincon de la Vieja og Oropendula

I dag besøger I Nationalparken Rincon de la Vieja, der betyder “Den Gamle Kvindes Hjørne”, hvilket henviser til en legende om en kvinde, hvis far smed hendes elsker i vulkanen. På dagens tur kommer I forbi det imponerende vandfald Oropendula, hvor der mulighed for at blive afkølet i det krystalklare vand. Vandet er isende koldt! På vejen dertil ser I fumaroles, boblende mudderpøle og en lille muddervulkan. Fumaroles er betegnelsen for sprækker i klipperne, hvor der siver underjordiske gasser op fra jordens indre. Som alle de andre vandreture ind i Nationalparkerne på turen, byder turen ikke på uoverstigelige fysiske strabadser, men kan klares af alle.

Indkvartering Hacienda Guachipelin 3*
Måltider: Morgenmad




DAG 9: Monteverde og San Juan’s Kaffe

Jeres destination i dag er Monteverde, et lille samfund beliggende på toppen af ​​bjergkæden Tilarán. Monteverde er også en vigtig destination for økoturisme i Costa Rica, hvor hovedattraktionen er de enorme skovreservater. På turen dertil besøger I Don Juans Kaffeplantage, og får en tur rundt på plantagen, hvor vi hører om produktionen af kaffe. Vi ser de små kaffeplanter, lærer om forskellige kaffesorter og smager naturligvis den forrygende kaffe. De producerer også chokolade og sukker på plantagen, så I får nok også en lille smagsprøve af dette. Alt i alt venter der en spændende oplevelse hos Don Juan.

Indkvartering Monteverde Country Lodge
Måltider: Morgenmad

 




DAG 10: Monteverde

I dag når I måske til turens højdepunkt, når I kommer helt op i trækronerne i regnskoven på de hængende broer, som I går på mellem den det ene kæmpetræ efter det andet. Måske ser I nogen af de mange dyr der gør en rejse til Costa Rica helt speciel. I får et helt nyt perspektiv på regnskoven, når I går i 30 meters højde. Efterfølgende besøger I en fantastisk sommerfuglehave, hvor sommerfugle i alle størrelser og farver flyver rundt omkring jer, og I slutter dagens tur med af med at se hele 14 forskellige arter af  lokale costaricanske kollibrier.

Indkvartering: Monteverde Country Lodge
Måltider: Morgenmad




DAG 11: San José og krokodiller

I løbet af formiddagen går turen retur til San José.Vi forlader højlandet og kører mod syd. Vi stopper ved Río Grande de Tárcoles hvor vi tager på en 2 timers flodsejllads på jagt efter krokodiller. I Rio Grande de Tárcoles lever den Amerikanske Krokodille, der kan blive helt op til 6 meter lang, og veje næsten et ton. Helt så store bliver krokodillerne ikke i Costa Rica, men I bliver alligevel nok imponeret af størrelsen, mens I sejler rundt iblandt de imponerende rovdyr.

Efter sejlturen tager I til hotellet i hovedstaden, hvor I når at indsnuse lidt af atmosfæren på jeres sidste aften i “Den Rige Kyst”.

Indkvartering Park Inn 4*
Måltider: Morgenmad

 




DAG 12: Hjemrejse

I passende tid bliver I afhentet på hotellet, og I køres til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark afgår. Efter et par stop er I snart hjemme i Billund eller Kastrup, med mange minder om Costa Rica – et land med en fantastisk natur og med en befolkning der gør alt for at beskytte den.

Måltider: Morgenmad




12 DAGE / 11 NÆTTER