Denne 14 dages rejse tager jer til to af Sydamerikas lidt oversete destinationer. Colombia og Equador byder dog  på fantastiske oplevelser. I Bogota besøger I Guldmuseet der viser eksempler på præ-colombianske kunst og I besøger de farverige markeder der faldbyder alt mellem himmel og jord. Derefter indeholder programmet blandt andet enestående naturoplevelser i Guatavita og Cocora-dalen, kun afbrudt af en ophold i hjertet af kaffe-regionen, hvor I får en introduktion til kaffens verden.

Efter et 3 dages ophold i altid skønne Cartagena, flyver I til Equador, hvor der venter flere oplevelser. I Quito befinder I jer midt på jordkloden og I kan stå med det ene ben på den nordlige halvkugle og det andet på den sydlige halvkugle. Jeres rejse slutter med en heldagstur til Mindo tågeskovene – en naturoplevelse i særklasse.